Metoo

Metoo-bevægelsen! Jeg kan sådan set godt tilslutte mig fænomenet, selvom det desværre også har udviklet sig til en slags heksejagt, hvor selv en arm om livet og et kys på halsen (givet for 10 år siden) har været nok til at hænge en mand ud. Jeg har jo selv oplevet det på arbejdspladser og til fester – armen om livet og de uopfordrede kys – mon ikke alle kvinder har det? De beskrivelser, som kvinderne under hashtagget ”metoo” deler med verden, er (desværre) genkendelige for næsten alle kvinder i verden – det er faktisk beskrivelsen af et livsvilkår for kvinder, som har været så almindeligt, at det har været normen. Så halleluja for at det kommer frem i lyset nu. MEN omvendt er jeg også bange for, at bevægelsen vil afholde endnu flere mænd fra at lægge den der kærlige hånd på en kvindes ryg – en hånd som signalerer, at han oplever hende som kvinde, som tiltrækkende og at han er klar til at tage vare på hende.

For der er i min erfaring to kategorier af mænd (groft opdelt) Der er de, som bruger berøring som en del af deres kommunikation med et andet menneske – det fungerer, fordi der ikke ligger et direkte seksuelt motiv bag (selvom det gerne må ende der), og fordi det bliver gjort i venlighed og respekt. Så er der de, som rører og tager fat, fordi de oplever det som en rettighed og med en direkte seksuel hensigt. Sidstnævnte er den slags mænd, som bliver ved, også selvom man beder dem lade være – og bliver sure og ubehagelige.  

I søndags læste jeg så en kronik i Jyllandsposten af cand.psych. Frej Prahl – en yngre mand – som forklarer mænds opførsel med angsten for afvisning. Han beskriver hvordan en mand har tre valgmuligheder, hvis han har lyst til en kvinde; stille kvinden et forslag (date, telefonnummer osv) og risikere af blive afvist, lade være med at gøre noget og dermed undgå at blive afvist, eller bare tage hvad han har lyst til, hvorved han også undgår afvisning. Vi siger fx også ofte, at når drenge skubber eller generer piger i skolen, så er det fordi de godt kan lide dem og gerne vil have kontakt med dem. Det samme gør sig altså gældende for voksne mænd. Så de mænd, som uopfordret tager en kvinde på brysterne eller på bagdelen, er faktisk mænd som er angste for kvinders afvisning.

Jeg ved ikke om det hjælper at vide at mænds dårlige opførsel skyldes angst for afvisning – det gør mig faktisk bare lidt mere træt. Lad os håbe at metoo-bevægelsen varsler nye tider 🙂 

One thought on “Metoo

Leave a Reply

Fill in your details below or click an icon to log in:

WordPress.com Logo

You are commenting using your WordPress.com account. Log Out /  Change )

Google photo

You are commenting using your Google account. Log Out /  Change )

Twitter picture

You are commenting using your Twitter account. Log Out /  Change )

Facebook photo

You are commenting using your Facebook account. Log Out /  Change )

Connecting to %s