De nye og yngre feminister

Jeg har før skrevet om kvindelige kunstnere, som bruger deres egen (ofte nøgne) krop i deres kunst. For en tid siden blev jeg præsenteret for endnu en af disse kvindelige kunstnere i et kunstprogram på TV; Maja Malou Lyse. Hun kan følges på Instagram men tjek også dette link:

habitual_body_monitoring2

Hun hører i sit udtryk til det, man også kalder fjerdebølgefeminister, og som især har de tre forfattere bag bogen ”Ludermanifestet” som de tydeligste frontfigurer: Nikita Klæstrup, Louise Kjølsen og Ekaterina Andersen. Disse tre mener, at luderbegrebet er blevet brugt til at holde den kvindelige seksualitet nede ved at knytte skam til dets eksplicitte udtryk. Derfor opfordrer de kvinder til at tage kontrol over luderbegrebet og ikke kun lade det være et skældsord, som anvendes til at nedgøre kvinders seksualitet. Kvinder skal i stedet tage begrebet på sig og signalere, at det en kvindes fulde ret at klæde sig som hun vil uden at blive nedgjort, gramset på, voldtaget eller undervurderet. Det er de tre forfatteres stærkeste pointe – jeg har selv skrevet om det i et tidligere blogindlæg (Free the nipple); det handler ikke om at alle kvinder skal eller har lyst til at være topløse eller klæde sig luderagtigt, men om retten og muligheden for at kunne gøre det uden at (for at gentage mig selv) at blive nedgjort, gramset på, voldtaget eller undervurderet.
De tre forfattere lever deres pointer ud ved at poste billeder af sig selv på de sociale medier, hvor de ofte er ret afklædte og i hvad man ville kalde seksuelt udfordrende stillinger. Men det virker som om hensigten med nogle af billederne er at se så godt ud som muligt – selfies med reference til pin-up traditionen, mens andre har til hensigt at provokere borgerskabet ved at bruge ret kraftige pornoreferencer i billedsproget. Jeg er ikke sikker på, at jeg ville kalde dem billedkunstnere, fordi deres anvendelse af billedsproget fra pornoen og pin-up’en er så ukritisk og unuanceret. Det virker stadig som om billederne er lavet for nogens blik – mænd eller kvinder – og provokationen bliver derfor underlig ”flad” og ligegyldig som statement (i mine øjne altså).
Der har Maja Malou Lyse en helt anden sødmefuld og kunstnerisk tilgang til det samme symbolsprog, hvor hun på en måde blot udforsker sin egen seksualitet uden at rette en kritik i nogen bestemt retning. Hun signalerer en kontrol over egen krop og seksualitet ved – forunderligt nok – at anvende de symboler og referencer, som især pornogenren er kendetegnet ved – hun tager ligesom en kvindelig ejendomsret over disse symboler ved at flytte dem ud af pornouniverset og ind i den kvindelige krops private sfære, hvor manden og hans penis umiddelbart er helt fraværende (også som blikposition). Billedkunstnerisk knytter hun tråde til 70’erne og 80’ernes feminisme med billeder af blodige dildoer (menstruationsblod antager jeg), af brændende dildoer og af hendes egen livmoderhals. Men ellers er hun en god repræsentant for fjerdebølgefeminismen som er karakteriseret ved dets seksualiserede billedsprog og udbredte anvendelse af de sociale medier. Jeg er ikke sikker på, at hendes hensigt er at provokere eller kritisere (som er Ludermanifestets hensigt), men at hun i højere grad forsøger at udforske og være nysgerrig på den kvindelige seksualitets virkelighed i 2019. Og det synes jeg lykkes ret godt for hende. Maja Malou Lyse er ung og er i færd med at uddanne sig til kunstner på Kunstakademiet, så mon ikke vi kommer til at se mere til hende i fremtiden – jeg glæder mig til at følge hende 🙂 

Leave a Reply

Fill in your details below or click an icon to log in:

WordPress.com Logo

You are commenting using your WordPress.com account. Log Out /  Change )

Google photo

You are commenting using your Google account. Log Out /  Change )

Twitter picture

You are commenting using your Twitter account. Log Out /  Change )

Facebook photo

You are commenting using your Facebook account. Log Out /  Change )

Connecting to %s