Ord-nørderi (om kærlighed og elskov)

Jeg kan godt lide, at verbet ’elske’ på dansk ikke har sit udspring i navneordet ’kærlighed’. Ganske vist er det sådan, at hvis man stiller spørgsmålet: ”Hvad er kærlighed”, ville langt de fleste svare, ”at det er, når man elsker nogen”. På den måde er de to ord/begreber knyttet til hinanden i det danske sprog. Jeg har bare svært ved at sige ’jeg elsker dig’ til et andet menneske – jeg forstår godt den kulturelle og sociale værdi, som ordet har i den sammenhæng, men jeg synes bare, at ordet er et, man bruger til at sige ”jeg elsker tulipaner – eller chokolade – eller stjernenætter”. Altså noget som gør noget godt – giver en sanselig nydelse eller glæde eller tryghed eller hvad det nu kan være. Det er også derfor at det giver mening at spørge nogen om, hvorfor de elsker fx deres kæreste – fordi man i denne forståelse elsker nogle bestemte egenskaber og handlemåder og oplevelser, man har sammen med dét menneske. For mig har det stået i modsætning til ’at føle kærlighed for nogen’, hvor man giver kærlighed til nogen uden at forvente noget retur, og hvor kærligheden også favner personens mindre gode sider. 

Men så undersøgte jeg ordet ’elske’, jeg har nemlig længe troet, at verbet ’elske’ udspringer af navneordet ’elskov’, som i man i dag mest bruger om sanselig, erotisk samvær, og at ordet elske derfor netop handler om noget, man får ud af at være sammen med et andet menneske. Men et opslag i Den danske Ordbog giver denne oprindelige betydning af ordet ’elskov’: ”beslægtet med norrønt elskhugi, elskugi, dannet af elskr ‘besjælet af kærlighed’ og hugi (hugr) ‘hu, sind, hensigt”. Altså en hensigt eller et sind besjælet med kærlighed. Et opslag samme sted giver denne oprindelige forklaring på ordet ’elske’: ”norrønt ’elska’ af en rod med betydningen ’nære, opdyrke’” (måske derfor man dyrker elskov?). Engang i norrøne tider kunne man altså være ’elskr’ = besjælet af kærlighed, hvilket gør elskov til et så meget bedre ord end sex 🙂 . Verbet ’elske’ er altså det, man aktivt gør, når man er besjælet af kærlighed.

Kærlighed har omvendt ikke noget anvendt verbum – men man kan være kærlig, og det er en god pointe; man er ikke kærlig, fordi det andet menneske har nogle bestemte gode egenskaber (de kan selvfølgelig øge lysten til at være kærlig 🙂 ) – men man er kærlig, fordi man har kærlighed i sig, og fordi man kan se, at det andet menneske har brug for omsorg, ømhed, tryghed osv. Man er kærlig, fordi man har et sind besjælet af kærlighed. På den måde er kærlighed i det danske sprog ikke noget, man gør, men noget man er. Og når man retter denne iboende kærlighed mod et andet menneske (eller ting, sag osv), så nærer/opdyrker man netop det menneske, og får det på den måde til at folde sit potentiale ud.

Det, som vi i kærlighed retter lyset eller blikket mod, vil vokse og blomstre. 

anniversary beautiful birthday bloom
Photo by Pixabay on Pexels.com

Leave a Reply

Fill in your details below or click an icon to log in:

WordPress.com Logo

You are commenting using your WordPress.com account. Log Out /  Change )

Google photo

You are commenting using your Google account. Log Out /  Change )

Twitter picture

You are commenting using your Twitter account. Log Out /  Change )

Facebook photo

You are commenting using your Facebook account. Log Out /  Change )

Connecting to %s