Manderoller…!?

For en tid siden skrev jeg om ”De stakkels mænd”, blogindlægget blev skrevet på baggrund af den seneste tids mediefokus på den voksende gruppe af mænd, som ikke bliver gift, ikke får børn eller uddannelse og ofte er ret ensomme. Bloggeren Christian reagerede på mit indlæg og hans betragtninger – og mine – kan læses i kommentarerne til indlægget. Vi skriver os frem til, at det i nogle tilfælde kan handle om socialklasse. At kvinder ikke er interesserede i mænd, som er på overførselsindkomst eller som har begrænset uddannelse eller et ufaglært arbejde. Jeg kommer i mit svar til Christian dog også ind på, at det måske i lige så høj grad har noget at gøre med kvindebevægelsen, som har givet kvinder en anden og stærkere selvbevidsthed, og givet dem modet og mulighederne til at bryde med deres socialklasse og finde helt andre veje at gå i forhold til livsindhold. Engang var ægteskab et mål i sig selv, i dag handler det nok mere at finde et livsindhold – og så først bagefter leder man efter en partner, som deler det samme livsindhold. Det kan derfor være svært at mødes, hvis mændene er tilfredse med et job, som betaler regningerne, en stille øl og et par måneders bukkejagt, mens kvinderne orienterer sig mod maratonløb, yoga, spiritualitet, efteruddannelse og storbyrejser. Det bliver svært, hvis han viser kærlighed og romantik ved at lægge nye fliser på terrassen for at glæde hende eller tager overarbejde for at tjene nok til det køkken, hun ønsker sig. Mens hun omvendt længes efter at blive set og hørt, længes efter respekt og opbakning i hendes udvikling som kvinde og som menneske. Mange kvinder længes efter noget, som i mænds øjne virker diffust og ligegyldigt, og som de heller ikke har lært at give. De har lært at arbejde og klare det praktiske, som Christian skriver: ”De mænd, der tidligere havde deres stolthed og værdighed i at kunne forsørge sin familie gennem fysisk arbejde, har i dag intet tilbage”.

Nu må man godt tage en lille pause og se denne korte video:https://www.facebook.com/DiegoBCassina/videos/991976354252850/UzpfSTE0ODE2NTkzNDI6MTAyMTA3NzUzNDgyNDgwODY/

Mange vil måske mene, at denne Diego Cassina er lige hippieagtig nok, og det er han sådan set også, men han forsøger at formulere det ’rum’ og det nærvær, som mange kvinder søger. ”Giv hende mulighed for at udtrykke/udfolde sig sammen med dig (mand), stil spørgsmål, vær forundret og betaget af det hun viser dig, i stedet for at dømme eller fordømme”, er hvad han siger til mænd. ”Indlysende” tænker mange kvinder – fordi det gør de allerede selv for deres mænd – men jeg er ikke sikker på, at det er helt indlysende for mænd, at den bedste mand i mange kvinders øjne er ham, som evner et bevidst ikkedømmende nærvær med sin kvinde.

En anden amerikansk mand, som også beskæftiger sig med manderollen, er GS Young, som har skrevet en bog til mænd, om hvordan man er mand i dag. Bogen har tre fokusområder:

  • Mænd skal lære at være proaktive i stedet for reaktive. Mænd skal tage ansvar for deres eget liv og føle sig selvsikre i deres valg og ikke gå i forsvarsposition, når de møder bebrejdelser (men spørge ind baggrunden for hendes bebrejdelser med nysgerrighed og forståelse).
  • Mænd skal være bevidste om at udgøre en ressource og styrke i familiens og parforholdets organisation og logistik. Det vil sige at de skal tage aktive beslutninger om både dagligdagens logistik såvel som  i parforholdet. Det er ikke kun kvinden som skal arrangere børnefødselsdage eller sørge for romantiske middage. ‘Hav en mening og byd ind med noget i beslutningsprocesserne’.
  • Mænd skal tilbyde deres kvinde sikkerhed både fysisk, økonomisk og følelsesmæssigt. Han skal simpelthen gøre det, der skal til, for at hun føler sig tryg til at folde sig ud og dele sine tanker og følelser med ham. Det gør hun ikke, hvis hun foragter ham for ikke at betale sin del af regningerne, eller hvis han ikke gider høre på hendes udfordringer og usikkerheder, eller hvis han ikke forstår, at bag hendes vrede og bebrejdelser ligger en sårbarhed og usikkerhed, som er hans opgave at tage vare på (i stedet for at gå i forsvarsposition).

Bogen er ikke udgivet i Danmark, men man kan høre ham fortælle om den her: https://www.gsyoungblood.com/blog/2018/7/10/blog-headline-tlps8-5f6mj

Dybest set siger han, at mænd skal holde sig for øje, at deres kvinde ikke er deres mor! At i et ligeværdigt forhold tager man ansvar for sin egen del. ”Indlysende” ville mange kvinder igen sige, og igen er jeg ikke sikker på, at det er helt så indlysende for alle mænd. Hvis man er vokset op med, at mænd ikke viser følelser, kan det være svært at favne et andet menneskes følelser. Hvis man er vokset op med en ’noget for noget’ mentalitet, så kan det være svært at forstå, at man ikke har ’betalt’ for tøjvask og madlavning, når man har betalt huslejen. Hvis man oplever kvinder som krævende og manipulerende, kan det være svært at forstå, at det ofte handler om sårbarhed og frustration. Og så videre …😊

Jeg siger ikke, at disse to mænd og deres bud på en ny tids mand, er de helt rigtige, men hvor er det godt, at der er mænd, som forsøger at finde et svar og en rolle, som ikke er dikteret af kvinderne men af mændene selv.

One thought on “Manderoller…!?

  1. Tak for dine referencer til mine kommentarer.

    Jeg tror der er flere meget forskellige lag i den diskussion – lag, som alligevel hænger sammen.
    De mænd, der ikke har uddannelse og ikke får partner eller børn, er eet aspekt ved sagen.
    Jeg kan huske, du spurgte i et tidligere svar, om der ikke også er kvinder, der heller ikke får en uddannelse. og om ikke de mænd og kvinder kunne finde sammen.
    Svaret er, at jo, det er der.
    Men de kvinder – jeg kender indirekte og direkte en del af dem – står ikke i samme situation.
    Men de er ikke alene på samme måde som mændene ..
    Nogle af dem er lidt skrøbelige og lever lidt beskyttet af familie og veninder, andre bruger andre livsstrategier – på godt og mindre godt.
    Og selv om de ikke er ensomme, har de ofte mindst lige så mange problemer som de omtalte mænd .. bare af en anden art.

    Et andet aspekt er det du beskriver omkring krav og forventninger, kvinder stiller til manden nu om dage.
    De mænd, der ‘rammes’ af det, er snarere mænd der økonomisk tilhører middelklassen – de har typisk børn, men rammes af skilsmisse, og ofte med en større nedtur derefter.
    Og jeg er fuldstændig enig i, at meget handler om dårlig eller manglende kommunikation.
    Men jeg tror også, at kvinder skal blive bedre til at rumme og bruge mænd.
    Som jeg før har skrevet, så er der ikke de store problemer forbundet med det ude i det civile liv.
    Hér oplever jeg, at mænd og kvinder sagtens kan have personlige venskaber og arbejde godt sammen på kryds og tværs.
    Men det kokser tit, så snart der går forhold i det.
    Hvorfor?
    Jeg tror det er dér man skal ind og undersøge tingene.
    Men også bygge ud fra det der virker, mænd og kvinder i singlelivet – eller uden for det ægteskabelige liv.
    Man har her slet ikke problemet med ‘bukkejagt contra storbyferie’ som du meget træffende og lidt provokerende beskrev i dit indlæg .. man overlapper, hvor man overlapper, og fortæller om der hvor man er forskellige.
    Kan man lære af det?

    Jeg vil lige lægge et link til een af mine yndlings-rockvideoer som sætter det med naturliv contra storbyliv ret så eftertrykkelig på spidsen .. og dermed osse til det mandlige contra det kvindelige ideal, groft skåret …

    Hvis der er noget, jeg tror, vi mænd kan give jer .. så er det jordforbindelse … 😉

Leave a Reply

Fill in your details below or click an icon to log in:

WordPress.com Logo

You are commenting using your WordPress.com account. Log Out /  Change )

Google photo

You are commenting using your Google account. Log Out /  Change )

Twitter picture

You are commenting using your Twitter account. Log Out /  Change )

Facebook photo

You are commenting using your Facebook account. Log Out /  Change )

Connecting to %s