Wake-up call

Det er november – lidt endnu – og jeg sidder her ved mit skrivebord med et tændt stearinlys som en slags modvægt mod den grå og kolde novemberdag udenfor. Jeg er stadig arbejdsløs og har været det så længe, at det nærmest føles, som at der er en højere mening med det. Som om de højere magter holder mig fast i denne stagnerende, frustrerende tilstand udelukkende for at få mig til at nå en konklusion/forståelse/indsigt, som indtil videre ikke har åbenbaret sig for mig. Som om universet afventer en bestemt handling fra mig side, før flowet igen kan sættes i gang. Og på den måde er min hverdagsudfordring et billede på verdensudfordringen, hvor coronakrisen også virker som en form for wake-up call, hvor ingen alligevel helt kan høre, hvad der bliver bedt om.

Mange ønsker sig bare tilbage til en hverdag, som den var før coronarestriktionerne, mens andre har udtrykt, at denne krise måske i virkeligheden er en velsignelse, netop fordi den er et wake-up call. Mange gange skal der en krise til, før man skifter retning, det kan mange, som har oplevet alvorlig sygdom eller dødsfald, bevidne. Det er først, når den trygge hverdag bliver udfordret, at man er klar til at lave dét om, som man hele tiden har vidst burde være anderledes. Men både på det personlige plan og som borger i verdenssamfundet ved jeg simpelthen ikke, hvor jeg skal begynde, og jeg er næppe den eneste, som oplever det på den måde. Vi er alle bundet af de samme systemer, institutioner og normer. Det er svært at tage alternative valg – faktisk er det svært overhovedet at få øje på alternativer, som også er tilgængelige (og ikke bare hypotetiske utopier). Jeg tænker, at problemet for det (bevidste) vestlige menneske er, at det egentlig godt ved, at det forbruger for meget, at hvis vi vil skabe en mere bæredygtig fremtid, må vi gå ned i forbrug, men alle, som har prøvet at gå ned i indtægt, ved, hvor meget nemmere det er at gå end ned i forbrug. Selvfølgelig bør vi rejse mindre, køre mindre i bil, spise mindre kød, købe færre nye møbler, køkkener, elektronik, mindre nyt tøj og legetøj, mindre julebelysning og så videre. Man siger, at hvis alle mennesker på jorden havde samme forbrug som et menneske i Danmark (og andre vestlige lande), så ville det kræve to en halv jordklode at levere ressourcerne til det – i hvert fald hvis vi fortsætter med samme teknologi som nu. Det er ikke familien i Indien, som ikke bør have et køleskab eller en bil, men familien i Danmark som ikke bør holde ferie i udlandet og som ikke bør spise kød mere end to gange om ugen. Eller rettere, pointen er nok, at ingen af os bør have et køleskab eller en bil, og ingen os bør rejse i fly eller spise kød ret ofte (og her er den indiske familie typisk foran på point). I den vestlige verden lever vi et privilegeret liv med mange rettigheder og muligheder men også med mange fysiske bekvemmeligheder, som trækker store veksler på jordklodens ressourcer (personligt sætter jeg fx stor pris på badeværelser: indendørs toilet med skyl, varme i gulvet og varmt vand, og jeg må jeg indrømme, at det er næsten opslidende for mig at tænke på at skulle undvære det i den gode sags tjeneste😉). Men alle privilegierne til trods så oplever vi alligevel en overvældende antal mennesker med depression, angst, stress, overvægt, misbrugsproblemer eller som begår selvmord, så noget er galt, vi ved det godt. Vi har fået et wake-up call, men desværre råbte stemmen i den anden ende af røret bare ”PAS PÅ”, den fortalte os ikke i hvilken retning, vi skulle løbe.

Mit fyrfadslys er næsten brændt ned, og nu vil jeg rydde op på nogle hylder, som trænger til det – i bedste mindfulness-stil: Tag fat i det nære og umiddelbart foran dig stående i nuet – jeg er ikke sikker på, at det er den handling, som universet venter på, men måske et lille skridt derhenimod? Tak for stunden ❤

Leave a Reply

Fill in your details below or click an icon to log in:

WordPress.com Logo

You are commenting using your WordPress.com account. Log Out /  Change )

Google photo

You are commenting using your Google account. Log Out /  Change )

Twitter picture

You are commenting using your Twitter account. Log Out /  Change )

Facebook photo

You are commenting using your Facebook account. Log Out /  Change )

Connecting to %s