Manifest

Feminisme er ikke specielt sexet (det burde det være men er altså ikke) og derfor heller ikke en holdningsmæssig position kvinder indtager alt for tydeligt. Kvinder argumenterer gerne for ligestilling på arbejdsmarkedet men taler ikke så meget om kvindens seksualitet og om dét at være kvinde i et samfund præget af maskuline værdier. Som ung kvinde er det ekstra svært at skulle kalde sig feminist og leve ud fra den position, fordi det netop ikke opfattes som noget attraktivt – mænd hverken går ikke i seng med feminister eller gifter sig med dem (massiv generalisering – I know – men en feministisk indstilling ville sjældent være på ønskelisten, hvis en mand skulle beskrive sin drømmekvinde). Så jeg synes ikke, at man skal bebrejde de yngre kvinder, at de ikke ønsker – eller har overskud til – at gå på barrikaden for kvinders forhold. Men jeg er en kvinde i 50’erne og skal ikke giftes eller stifte familie og bliver i kraft af min alder ikke opfattet som særlig attraktiv i seksuel forstand (i hvert fald ikke af dem som er yngre end mig), så  jeg taler om krop, køn og seksualitet i et feministisk perspektiv, fordi jeg ikke længere har noget at miste, og fordi jeg oplever det som en forpligtelse som moden kvinde at forsøge at gøre verden mere feminin (og der er ingen fare for at den bliver for feminin – der er langt før den balance tipper). Jeg taler i solidaritet med de yngre kvinder, som lever så travle liv, at de ikke opdager, at de lever på præmisser, som ikke fungerer særligt godt med den kvindelige krop og det feminine væsen. Det er den modne kvindes privilegium at have den kroplige sanselige erfaring af at være kvinde samtidig med at kunne se reflekterende på kvindelivet fra en distance. Og fra den position kan vi ændre verden og vise nye veje. Derfor denne blog, derfor skriver jeg.

 

 

 

 

 

Leave a Reply

Fill in your details below or click an icon to log in:

WordPress.com Logo

You are commenting using your WordPress.com account. Log Out /  Change )

Google photo

You are commenting using your Google account. Log Out /  Change )

Twitter picture

You are commenting using your Twitter account. Log Out /  Change )

Facebook photo

You are commenting using your Facebook account. Log Out /  Change )

Connecting to %s